Et realistisk studerende budget lægger du ved at skrive din faste månedlige indtægt øverst, trække de faste udgifter fra, give de variable udgifter en ramme ud fra dit faktiske forbrug og sætte en buffer til side til det, der kommer uregelmæssigt: bøger, udstyr og eksamensperioder med mindre tid til job. Det, der er tilbage, er dit råderum. Du skal bruge dine egne tal fra kontoudtog og lejekontrakt, ikke gennemsnit fra andre.
Start med dine egne tal, ikke med et gæt
Hent kontoudtog for de seneste måneder, og find lejekontrakt, abonnementer og forsikringspapirer frem. Et budget bygget på fornemmelser rammer ofte ved siden af, fordi små køb let glemmes. Brug et regneark eller papir. Du skal bare kunne se indtægter og udgifter side om side.
Indtægter: det, du faktisk har til rådighed
Regn med de beløb, der lander på kontoen, ikke med bruttobeløb. Hvordan SU, skat og fradrag spiller sammen, står i guiden SU efter skat: sådan regner du, hvad du faktisk får udbetalt. Skriv derefter de øvrige poster ind:
- Studiejob: Fribeløbet regnes ud på årsbasis. Ifølge SU.dk skal du betale en del af din SU tilbage, hvis du på et år tjener mere end dit årsfribeløb. Indtægten fra jobbet skal derfor stå i budgettet med den grænse in mente. Tjek din egen grænse hos SU, før du siger ja til ekstra vagter.
- Boligstøtte: Lejer du din bolig, kan du ofte søge boligstøtte. Det er ifølge Studieby Slagelse et skattefrit tilskud til huslejen. Beløbet afhænger af din situation, så se hvordan boligstøtte beregnes, og skriv først tilskuddet ind, når du har fået svar.
- SU-lån: Sæt det på en separat linje, og lad det ikke blive en fast del af den daglige økonomi uden et bevidst valg. Hvad lånet koster, står i guiden om SU-lån og rente.
Faste udgifter kommer først
Forbrugerrådet Tænk beskriver faste udgifter som blandt andet husleje, el, vand, varme, forsikringer, mobilabonnement og internet. Samle dem først, for de skal betales, uanset hvordan måneden går. Det, der er tilbage bagefter, er det, du har at fordele på resten. Læg transport til, hvis du har kort til kollektiv trafik eller andre faste rejseudgifter til campus.
Gennemgå forsikringer og abonnementer, mens du er i gang. Mange betaler for ting, de ikke bruger, eller for dækning, de ikke har brug for. Hvad indboforsikringen dækker af bærbar og telefon, står i guiden om indboforsikring for studerende.
Variable udgifter: her er der plads til at justere
Mad, fritid, tøj, hygiejne og småindkøb varierer fra måned til måned. Brug dine kontoudtog til at se, hvad du faktisk bruger, og sæt derefter en ramme. Mad er typisk den post, du selv kan skrue mest på fra uge til uge. Hvordan du bygger en ugeplan og regner pris pr. måltid, står i madplan-guiden. Overvejer du madkasse, så sammenlign prisen pr. måltid med din egen madlavning og tilbudsindkøb. Brug de samme måltider og din egen pris, ellers bliver sammenligningen skæv.
| Post | Type | Hvor let at justere |
|---|---|---|
| Husleje | Fast | Svært på kort sigt |
| El, vand, varme, internet | Fast | Delvist |
| Forsikring og abonnementer | Fast | Ja, ved gennemgang |
| Mad og indkøb | Variabel | Ja, uge for uge |
| Bøger, udstyr, reparation | Uregelmæssig | Kræver buffer |
Bufferen til bøger, udstyr og eksamensperioder
Her går mange studiebudgetter i stykker. Bøger, en ødelagt oplader eller en skærm, der knækker midt i en opgaveperiode, kommer ikke efter en fast kalender. Sæt derfor et fast beløb til side hver måned, også når der ikke er noget akut. Størrelsen afhænger af din uddannelse og dit udstyr.
Tre ting gør bufferen mindre nødvendig at bruge:
- Køb efter studiets krav. Spørg studiet, hvilke programmer og hvilken ydeevne der kræves, før du køber bærbar eller tablet. Køb ikke mere, end det kræver.
- Sikkerhedskopiér noter og opgaver et sted uden for selve computeren. Så er et havari et udstyrsproblem og ikke også et tab af arbejde.
- Få et tilbud, før du beslutter reparation eller nyt køb. Sammenlign reparationsprisen med prisen på et passende erstatningsudstyr, og tjek, om forsikringen dækker skaden.
I eksamensperioder falder jobindtægten ofte, fordi læsetiden vokser. Regn derfor baglæns fra eksamensdatoen. Pensumregneren viser, hvor mange sider du skal nå om dagen. Det fortæller dig, hvor mange timer der realistisk er til job.
Sådan ser et studerende budget ud i praksis: et tænkt eksempel
Tallene her er vores eget fiktive regnestykke og viser kun metoden. De siger intet om, hvad du får eller bør bruge.
- Indtægter i en almindelig måned: udbetalt SU 6.500 kr., studiejob 2.000 kr., boligstøtte 500 kr. I alt 9.000 kr.
- Faste udgifter: husleje 4.000 kr., el, varme og internet 600 kr., mobil 100 kr., forsikring 150 kr., transport 300 kr. I alt 5.150 kr.
- Variable udgifter: mad 2.000 kr., tøj og hygiejne 300 kr., fritid 500 kr. I alt 2.800 kr.
Udgifterne er i alt 7.950 kr., så der er 1.050 kr. tilbage. Heraf går 1.000 kr. til bufferen, og 50 kr. er luft. I en eksamensmåned, hvor jobbet kun giver 500 kr., er indtægten 7.500 kr. Det er 450 kr. under udgifterne, og bufferen fra de foregående måneder dækker det. Uden bufferen havde du skullet skære i mad eller låne.
Det afhænger af din situation – og hvornår du skal spørge andre
Guiden giver en metode, ikke et facit. Din husleje, din uddannelse, dit job og dine vaner afgør, hvor meget der er at justere. Den dækker ikke skat, investering eller opsparing, og den kan ikke sige, hvad din SU, dit fribeløb eller din boligstøtte bliver. Det finder du hos SU, kommunen eller i de officielle beregnere.
Spørg SU eller din studievejledning, hvis du er i tvivl om, om en ekstra indtægt kan få betydning for din SU. Har du regninger, du ikke kan betale, så kontakt din udlejer eller kreditor i god tid og søg uvildig gældsrådgivning. Vent ikke, til det er kørt af sporet.
Spørgsmål om studiebudgettet
Hvor ofte skal jeg opdatere mit budget?
Tjek det, når noget ændrer sig: ny husleje, nyt job, nyt semester eller en eksamensperiode. Sammenlign også regelmæssigt budgettet med dit faktiske forbrug fra kontoudtoget og ret tallene til.
Skal SU-lån stå som indtægt i budgettet?
Skriv det på en separat linje, så du kan se, hvor meget af dit forbrug der bygger på lån. Er budgettet kun i balance med lånet, er det et signal om at kigge på udgifterne eller indtægterne.
Hvad gør jeg, hvis min jobindtægt svinger?
Budgettér med den lavere måned og behandl ekstraindtægt som buffer. Hold også øje med, hvor meget du har tjent hen over året i forhold til dit årsfribeløb.
Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg bruger på mad?
Læg kontoudtog og kvitteringer fra nogle måneder sammen, og del med antallet af måltider. Så har du et konkret udgangspunkt for en ramme, som du kan justere gennem tilbud og madplanlægning.