En studerende madplan virker bedst, når den er enkel: vælg få basisvarer, lad ugens tilbud og dine rester afgøre resten, og køb ind på forhånd i stedet for dag for dag. Prisen pr. måltid finder du ved at dividere ugens indkøb med antallet af måltider, du faktisk spiser hjemme. Ganger du det op til en måned, kan du sætte et tal på madbudgettet med dine egne priser.
Sådan bygger du en studerende madplan
Forbrugerrådet Tænk skriver, at hvis du laver en madplan for en uge ad gangen, kan du købe stort ind én gang om ugen. Det er rammen for fremgangsmåden her:
- Kortlæg ugen, før du planlægger mad. Se på dit skema, studiejob og aftaler. Marker de dage, hvor du er hjemme og har tid, og de dage, hvor du spiser på farten eller kommer sent hjem. Du skal kun planlægge de måltider, du selv skal lave.
- Vælg få basisvarer, du altid har. Tænk på ting, der holder sig og kan indgå i mange retter: ris, pasta, havregryn, dåsevarer, frosne grøntsager, æg, løg og krydderier. Det er dem, der gør, at en spontan aften ikke ender i takeaway.
- Kig på ugens tilbud, og lad dem styre hovedingredienserne. Vælg kød, fisk eller bælgfrugter ud fra, hvad der er billigt netop nu, og byg retterne omkring dem. Sammenlign altid med, hvad varen plejer at koste hos dig.
- Læg retterne ind på de dage, de passer til. Tunge retter, der kræver tid, hører til de rolige dage. Hurtige retter og dem, der kan fryses i portioner, hører til de travle.
- Skriv indkøbslisten ud fra planen. Træk fra, hvad du allerede har i skabet, og køb kun resten. Lav listen i rækkefølge efter butikkens indretning, så du ikke render rundt.
Rester og skæve dage: sådan undgår du at spise det samme hele ugen
Variationen kommer ikke af mange forskellige retter, men af få baser med skiftende tilbehør. En gryde med bønner og tomat kan være aftensmad den ene dag, fyld i en wrap dagen efter og suppe, når den er fortyndet. Samme base, ny smag med andre krydderier, friske urter eller en ny kulhydratkilde.
Planlægning hjælper også mod madspild. Vores Mad skriver, at hvis du afsætter lidt tid på at planlægge din madlavning og indkøb, kan du bedre udnytte dine madrester. Sæt derfor en rest-dag ind sidst på ugen, hvor kun det, der er tilbage, skal bruges. Så er indkøbet fra ugen ikke røget i skraldespanden.
Har du uregelmæssige dage, så lav ekstra portioner på de dage, hvor du alligevel står i køkkenet, og gem dem til de dage, hvor du ikke gør. I eksamensperioder kan du planlægge de enkleste retter fra starten. Hvor mange sider du skal nå om dagen, kan du se i Pensumregneren, så du ved, hvor meget tid der er til madlavning.
Regn pris pr. måltid og pr. måned
Formlen er den samme, uanset hvor du handler:
- Læg ugens kvitteringer sammen til ét tal for ugens indkøb.
- Tæl de måltider, du har spist hjemme af det indkøbte, inklusive madpakker.
- Divider indkøbet med antal måltider. Det er din pris pr. måltid.
- Basisvarer, du køber sjældnere, lægger du til som en månedlig post, så de ikke gør en enkelt uge urimelig dyr.
Her er et tænkt eksempel med opdigtede priser, som kun viser regnemetoden. Det er ikke et pejlemærke for, hvad mad koster.
Antag, at ugens indkøb lander på 380 kr., og at du spiser 7 aftensmåltider og 5 madpakker af det, altså 12 måltider. Basisvarer som olie, ris og krydderier køber du for 160 kr. om måneden. For at holde det enkelt regner eksemplet med fire uger.
Måned: 380 kr. × 4 = 1.520 kr. + 160 kr. = 1.680 kr.
Måltider på en måned: 12 × 4 = 48.
Pris pr. måltid: 1.680 kr. ÷ 48 = 35 kr.
Indsæt dine egne tal. Det tal, du får, kan du lægge ind som madposten i dit månedsbudget. Se guiden til studerendes budget for, hvordan resten hænger sammen, og guiden til SU efter skat, hvis du først skal finde ud af, hvad du har at gøre godt med.
Madplan, tilbudsindkøb eller madkasse: hvad skal du regne på?
Vil du vide, hvad der passer dig, så regn pr. måltid for hver metode i en uge og sammenlign. Tabellen viser, hvad du skal være opmærksom på. Ingen af metoderne er billigst for alle.
| Metode | Styrke | Svaghed | Pris pr. måltid |
|---|---|---|---|
| Madplan med ugeindkøb | Overblik, lidt spild | Kræver tid til planlægning | Ugens kvitteringer ÷ måltider |
| Tilbudsindkøb uden plan | Lav pris på enkeltvarer | Varerne passer ikke sammen | Sværere at gøre op |
| Madkasse | Ingen planlægning | Binder dig til levering og vilkår | Se udbyderens pris og vilkår |
| Rester og frosne portioner | Hjælper på travle dage | Kræver, at du laver ekstra | Del gryden på portioner |
Ved madkasser skal du tjekke, hvad der er med i prisen, om der er leveringsgebyr, og hvor let du kan springe en uge over, når dit skema skifter.
Det afhænger af dit skema, din by og dine behov
Guiden giver en fremgangsmåde, ikke et færdigt budget. Hvad maden koster, afhænger af, hvor du bor, hvilke butikker du har i nærheden, og hvor meget du spiser hjemme. Tallet kan du kun finde ved at regne på dine egne kvitteringer.
Guiden giver heller ingen kostråd. Den foreslår ikke, hvad du bør spise, og den vurderer ikke retters sundhed. Til det er De officielle Kostråd det rigtige sted. Fødevarestyrelsen beskriver dem som anbefalinger til en sund og varieret kost, der samtidig tager hensyn til klimaet. Har du allergi, en sygdom eller særlige behov, der påvirker, hvad du kan spise, så tal med din læge eller en klinisk diætist, før du lægger planen.
Kan du ikke få madbudgettet til at hænge sammen, selvom du har regnet efter, er det som regel ikke maden, der er problemet. Så er næste skridt at se på hele økonomien, fx husleje og boligstøtte, eller kontakte studievejledningen for mulighederne på din uddannelse.
Spørgsmål om madplan og budget
Hvor meget skal jeg bruge på mad om måneden?
Det kan ingen guide sige for dig. Brug fremgangsmåden ovenfor i en uge eller to, find din pris pr. måltid, og sæt tallet ind i dit budget. Sammenlign derefter med, hvad din økonomi kan bære.
Kan jeg lave en madplan, når mit skema skifter fra dag til dag?
Ja. Planlæg kun de dage, hvor du er hjemme, og lav ekstra portioner på de rolige dage til de travle. Lad nogle dage stå åbne til rester eller basisvarer, så planen kan tåle, at ugen ikke går som forventet.
Er madkasse billigere end at lave mad selv?
Det afhænger af udbyder, dine vaner og hvor meget du ellers spilder. Regn pris pr. måltid for begge dele med dine egne tal, og læs vilkårene for levering og afbestilling.
Hvad gør jeg med rester, så jeg ikke bliver træt af dem?
Brug dem som base til en ny ret i stedet for at spise det samme igen: i en wrap, i en suppe eller sammen med et nyt tilbehør. Planlæg en rest-dag sidst på ugen, så de bliver spist, før de bliver dårlige.