Er det værd at melde sig ind i et erhvervsnetværk?

Annonce – sponsoreret indhold.

Ja, det kan være værd at melde sig ind i et erhvervsnetværk som studerende iværksætter eller ung selvstændig, men kun hvis du har noget at tilbyde, kan afsætte tiden til møderne og vælger et netværk, hvor medlemmerne faktisk hjælper hinanden. Er du kun nysgerrig, eller har du ikke et produkt eller en ydelse, andre kan anbefale, bliver det let en dyr omvej. Her får du et realistisk billede af tid, forpligtelser og udbytte, så du kan vurdere det, før du siger ja.

Hvad dækker det over, når du vil melde sig ind i erhvervsnetværk?

Et lokalt erhvervsnetværk er en gruppe virksomheder og selvstændige, der mødes jævnligt for at lære hinanden at kende og sende forretning videre til hinanden. Det er typisk organiseret som en forening med vedtægter, en bestyrelse og et kontingent. Nogle netværk er åbne for alle brancher. Andre begrænser medlemskabet til én virksomhed pr. branche, så medlemmerne ikke konkurrerer indbyrdes.

Kernen er den samme alle steder: Man bliver kendt og husket af folk, der kan anbefale én, når en mulighed dukker op. Det sker ikke af sig selv. Netværket virker kun, hvis medlemmerne møder op, præsenterer sig ordentligt og følger op på hinandens henvendelser.

Praktisk organisering betyder meget for, hvor godt det fungerer. I velfungerende netværk ligger møder, tilmeldinger, kontaktoplysninger og leads typisk i en medlemsportal til erhvervsnetværk i stedet for i løse mailtråde og regneark, der aldrig er helt opdaterede. Som nyt medlem mærker du det med det samme: Du kan se, hvem der er med til næste møde, finde de andres telefonnumre og se, hvad de laver, uden at skulle spørge sekretæren.

Hvilke møder og forpligtelser går du ind til?

Det varierer fra netværk til netværk, men de fleste har en blanding af disse elementer:

• Faste netværksmøder med fast rytme, ofte tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen. Mødet kan have en dagsorden med korte præsentationer, et fagligt indlæg eller en runde, hvor medlemmerne deler, hvad de leder efter.
• Større arrangementer som virksomhedsbesøg, sommerfester eller middage, hvor medlemmerne tager gæster med. Her tæller også bordplaceringer og tilmelding på forhånd.
• Generalforsamling, hvor du som medlem har stemmeret og kan stille op til bestyrelsen.
• Udvalg og opgaver, som nogle netværk forventer, at alle tager et stykke af.
• Én-til-én-møder mellem medlemmer, hvor man lærer hinandens forretning at kende. I nogle netværk er de et fast element, i andre en frivillig mulighed.

Forpligtelsen ligger sjældent i selve kontingentet. Den ligger i forventningerne: mødepligt, afbudsfrister, binding og opsigelsesvarsel. Nogle netværk har kontrakter med en bindingsperiode. Andre kan du forlade, når det passer dig. Læs vedtægter og vilkår igennem, og spørg ind til alt, der er uklart. Er du i tvivl om, hvorvidt kontingentet kan fratrækkes i din virksomhed, så tjek Skattestyrelsens vejledning eller spørg en revisor.

Hvad koster et medlemskab reelt af tid og energi?

Kontingentet er den synlige udgift. Tiden er den største, og den glemmer man let at regne med. Et to timers møde fylder i praksis mere: transport, forberedelse af din præsentation, småsnak før og efter og opfølgning på de aftaler, du laver. Tilføj arrangementer og én-til-én-møder, og et medlemskab kan fylde mere i kalenderen, end programmet antyder.

For en studerende er det afgørende, hvornår møderne ligger. Kolliderer de med undervisning, gruppearbejde eller fast deltidsarbejde, ender du med at springe over, og så får du hverken kontakter eller værdi for pengene. Det samme gælder eksamensperioder: Kan du ikke deltage i flere uger, mister du den rytme, netværk bygger på.

Tænk derfor på netværket som en fast time i ugeplanen og ikke som en bonus, du tager med, når der er overskud. Har du allerede svært ved at få en bivirksomhed til at hænge sammen med studiet, kan du hente ideer i Sådan driver du en bivirksomhed uden at det går ud over studiet, før du lægger endnu en forpligtelse oven i.

Hvilke konkrete fordele kan opveje tiden?

Udbyttet kommer sjældent som en stor ordre i første måned. Det kommer gennem relationer, der bygges over tid. De mest realistiske gevinster er:

• Leads og anbefalinger: Et medlem, der kender dig, kan sende en konkret kontakt videre til dig. Det er langt mere værd end en kold henvendelse, fordi anbefalingen kommer fra en, modtageren stoler på.
• Sparring: Du får adgang til folk, der har prøvet det, du står overfor, fx prissætning, første medarbejder, svære kunder eller bogføring. Det er værdifuldt, når du ellers sidder alene med beslutningerne.
• Kontakter og døråbnere: Revisor, grafiker, jurist, ejendomsmægler eller en lokal virksomhed, der kan blive kunde. I et lokalt netværk kender folk ofte hinanden og hinandens kunder.
• Troværdighed: At være en del af et etableret lokalt netværk signalerer, at du er seriøs, også som ung.
• Øvelse i at præsentere din forretning: Hver gang du forklarer, hvad du laver, bliver du skarpere. Det er nyttigt i både salg og jobsamtaler.

Værdien afhænger af, hvad du selv bringer ind. Netværk fungerer på gensidighed, og de, der sender leads videre, får typisk også leads tilbage. Hvis du vil læse mere om at bygge relationer i et studiemiljø, kan du se Sådan opbygger du et stærkt netværk som studerende iværksætter.

Hvordan kan du se, om et netværk er professionelt organiseret?

Du behøver ikke at tage chancen blindt. Kom til et eller to møder som gæst, og hold øje med de ting, der afslører, om netværket er velorganiseret eller bare en hyggelig kaffeklub.

Tydelig struktur og styr på det praktiske

Er der en dagsorden? Starter og slutter mødet til tiden? Kan du tilmelde dig og melde afbud via et system, eller foregår alt via SMS og tilfældige mails? Et netværk, der ikke kan holde styr på deltagerlisten, kan sjældent holde styr på leads og opfølgning.

Opdaterede kontaktoplysninger og overblik over medlemmerne

Et godt netværk har et medlemskartotek, hvor du kan finde virksomhed, kontaktperson, telefon og mail. Hvis du skal spørge tre forskellige personer for at finde ud af, hvem der laver hvad, er det et dårligt tegn.

Struktureret måde at give leads videre på

Spørg, hvordan leads og introduktioner håndteres. De bedste netværk har en fast procedure, så et lead bliver fulgt op, og medlemmerne kan sige tak for en god anbefaling. Uden den proces forsvinder gode intentioner hurtigt i en travl hverdag.

Klare roller og åben kommunikation

Hvem er formand, hvem er sekretær, og hvordan træffes beslutninger? Et netværk, hvor alt afhænger af én person, er sårbart, hvis den person stopper.

Aktive medlemmer og et godt mix af brancher

Er det de samme tre personer, der taler? Mødes man kun for at høre oplæg uden at tale forretning? Og er der medlemmer, som du realistisk kan se dig selv samarbejde med?

Er et erhvervsnetværk det rigtige for dig lige nu?

Et medlemskab giver mest, hvis du har en ydelse eller et produkt, der er klart nok til, at andre kan anbefale det, og hvis du har tid til at deltage regelmæssigt. Har du endnu ikke fundet ud af, hvad du sælger, eller hvem din kunde er, kan du få mere ud af at teste idéen og bygge et grundlag, før du binder dig.

Du kan også starte mindre: Deltag som gæst i et par netværk, før du vælger, eller kig på studiets iværksætternetværk, lokale brancheforeninger og åbne arrangementer. Det koster mindre og viser, hvilken kultur du trives i. Husk, at et netværk ikke erstatter egen markedsføring eller salgsindsats. Det er et supplement, der virker bedst, når grundarbejdet er på plads.

Hvilke spørgsmål bør du stille, før du melder dig ind?

Tag listen med til dit første besøg, og stil spørgsmålene til formanden eller et par af medlemmerne:

1. Hvad koster medlemskabet i alt, og hvad er inkluderet?
2. Er der binding eller opsigelsesvarsel, og hvordan melder jeg mig ud?
3. Hvor ofte og hvornår afholdes møderne, og hvad forventes der af mig?
4. Er der mødepligt, og hvad sker der, hvis jeg må melde afbud i en periode, fx under eksamen?
5. Hvordan tilmelder og afmelder jeg mig til møder og arrangementer?
6. Hvordan finder jeg de andre medlemmers kontaktoplysninger, og hvem har adgang til mine?
7. Hvordan håndteres leads og introduktioner mellem medlemmer, og hvordan følges de op?
8. Hvilke brancher er repræsenteret, og er der begrænsninger på, hvem der kan optages?
9. Hvor mange medlemmer deltager typisk til et almindeligt møde?
10. Kan jeg som yngre eller studerende medlem få en afpasset løsning, fx lavere kontingent eller færre forpligtelser?
11. Kan jeg tale med et eller to nyere medlemmer om, hvad de har fået ud af det?

Får du klare og trygge svar, og kan du forestille dig at sidde ved bordet igen om en måned, er det sandsynligvis et netværk, der er pengene og tiden værd. Er svarene undvigende, eller er kontingentet det eneste, der er tydeligt, bør du vente og lede videre.