Sådan opbygger du et stærkt netværk som studerende iværksætter

Annonce – sponsoreret indhold.

Netværk for studerende iværksættere handler ikke om at samle visitkort eller LinkedIn-forbindelser, men om at finde de få mennesker, der kan give dig sparring, åbne en dør eller fortælle dig, hvad du ikke ved, at du mangler. Som studerende har du ofte en idé, lidt tid mellem forelæsninger og meget begrænset adgang til erfarne folk. Det kan alligevel lade sig gøre at opbygge et brugbart netværk, hvis du går systematisk til værks. Denne guide tager dig gennem rækkefølgen: først afklaring, så miljø, online opsøgende arbejde, events, mødesteder og til sidst en rutine, der kan holde med et fuldt studieskema.

Netværk for studerende iværksættere: Start med at definere, hvad du mangler

Den mest almindelige fejl er at netværke bredt uden retning. Du tager til arrangementer, får en stak samtaler og går hjem uden at have fået noget, du kan bruge. Det løser du ved at skrive ned, hvad dit projekt har brug for lige nu.

Tag fem minutter og sæt kryds ved de af disse behov, der passer:

• Sparring: Du har brug for en, der har prøvet at starte virksomhed, og som kan udfordre dine antagelser.
• Kunder eller testbrugere: Du skal have idéen foran folk, der kunne finde på at betale for den.
• Faglig viden: Regnskab, jura, design, udvikling eller marketing, som du ikke selv kan.
• Samarbejdspartnere: En medstifter, en freelancer eller en leverandør.
• Finansiering og rådgivning: Viden om tilskud, investorer eller de formelle skridt ved virksomhedsopstart.

Når du ved, hvad du leder efter, bliver det lettere at skrive en målrettet besked, stille et godt spørgsmål til en fremmed og vurdere, om en begivenhed overhovedet er din tid værd. Skriv også en kort præsentation på to-tre sætninger: hvem du er, hvad du arbejder på, og hvad du gerne vil have hjælp til. Den bruger du på LinkedIn, til events og i kaffesamtaler.

Omgiv dig med andre, der er i gang med egen virksomhed

Det mest undervurderede element i et netværk er de daglige omgivelser. Hvis du sidder alene på dit værelse eller på læsesalen, møder du sjældent andre, der kæmper med de samme spørgsmål som dig: Hvordan prissætter man? Hvordan fakturerer man første kunde? Hvornår bliver en idé til en virksomhed? Iværksættere i samme miljø deler ofte erfaringer helt uformelt over en kop kaffe, og det er netop dér, mange af de bedste kontakter opstår.

Et kontorfællesskab er en oplagt måde at få det miljø på. Flexum Coworking på Lyngbyvej 83A i København Ø er bygget til iværksættere og mindre teams, der vil arbejde sammen med andre uden lange lejekontrakter og store depositummer. For en studerende med uregelmæssig økonomi og varierende skema er netop manglen på bindinger afgørende. Vær dog opmærksom på, at arbejdspladser og mødelokaler hos Flexum i øjeblikket er under renovering, så kontakt dem, hvis du vil vide, hvornår de åbner igen. Imens kan du bruge deres virtuelle kontor eller adresseservice (begge fra 165 kr./md.) og få hjælp til virksomhedsoprettelse. Så har du en professionel firmaadresse, mens du bygger relationer, og du slipper for at have din privatadresse stående offentligt.

Uanset om det bliver Flexum eller et andet sted, så spørg om følgende, før du vælger et fællesskab:

• Hvem sidder der i dag, og er det mest enkeltpersoner, startups eller etablerede virksomheder?
• Er der fælles områder, hvor man naturligt falder i snak, eller sidder alle bag lukkede døre?
• Kan du bruge pladsen fleksibelt, så den passer til dit studieskema?
• Er der adgang til mødelokaler, når du skal mødes med en kunde eller en potentiel samarbejdspartner?

Opsøgende arbejde online: Sådan får du svar fra fremmede

Online er den hurtigste vej til at komme i kontakt med folk, du ellers aldrig ville møde. Men de fleste beskeder bliver ignoreret, fordi de er vage eller bare beder om noget. Gør det modsatte.

Gør din profil klar, før du kontakter nogen

Din LinkedIn-profil er dit visitkort. Skriv i overskriften, hvad du bygger, ikke bare “studerende ved …”. Tilføj et par linjer om dit projekt, og ræk gerne en hånd ud i opslag, hvor du deler, hvad du lærer undervejs. Det gør det nemmere for andre at forstå, hvorfor de skal bruge tid på dig.

Skriv beskeder, der er lette at svare på

En god første besked er kort og konkret. Den nævner, hvad du har bemærket ved personen, stiller ét specifikt spørgsmål og gør det nemt at sige ja. For eksempel:

1. Henvis til noget konkret, personen har lavet eller skrevet.
2. Forklar i en enkelt sætning, hvad du arbejder på.
3. Bed om 15 minutter, ikke en lang mentorordning.
4. Foreslå, at samtalen kan foregå online eller over en kaffe tæt på personens arbejdsplads.

Studerende har en fordel: Mange erfarne folk bliver glade for at hjælpe, når de bliver spurgt om deres historie. Brug det, men respektér deres tid, og send altid en tak bagefter med en lille status på, hvad du gjorde ud fra rådet.

Brug de grupper, der allerede findes

Der findes både lukkede og åbne fællesskaber for iværksættere på LinkedIn og Facebook, og de fleste universiteter har egne netværk for studerende og alumner. Alumner er en guldgrube: De har gennemgået det samme studie, og mange er villige til at hjælpe en, der kommer fra samme uddannelse. Deltag aktivt, hjælp andre, og vent ikke med at stille spørgsmål, til du føler dig “klar”.

Events og iværksættermiljøer: Vælg få, og mød op med et formål

Events er effektive, hvis du er selektiv. Du behøver ikke deltage i alt. Vælg dem, hvor din målgruppe, dine fremtidige samarbejdspartnere eller erfarne iværksættere i din branche er til stede.

Hvor kan du lede?

• Dit eget universitet: Mange uddannelsesinstitutioner har iværksætterhuse, studenterinkubatorer, kurser eller studenterorganisationer med fokus på entreprenørskab. Spørg studievejledningen eller se på uddannelsens hjemmeside.
• Venture Cup: Organisationen arbejder med studerende og unge iværksættere og kan være et godt sted at se, hvilke konkurrencer og forløb der findes.
• Erhvervshus Hovedstaden: Det offentlige erhvervshus tilbyder vejledning til iværksættere i hovedstadsområdet og kan henvise til relevante tilbud.
• Branchespecifikke meetups: Kig efter arrangementer inden for dit felt, fx e-handel, design, tech eller sundhed, hvor både begyndere og erfarne deltager.

Sådan får du noget ud af et event

Sæt dig et mål, før du går ind: tre samtaler, to nye kontakter eller svar på ét bestemt spørgsmål. Kig deltagerlisten igennem på forhånd, hvis den er tilgængelig, og udpeg to-tre personer, du gerne vil tale med. Stil spørgsmål om deres erfaringer frem for at pitche med det samme. Skriv dagen efter til dem, du talte med, og husk at nævne noget konkret fra samtalen. Det er opfølgningen, der gør forskellen mellem en kontakt og et ansigt, du har mødt.

Vælg de rigtige fysiske rammer til møder og sparring

Når en kontakt bliver til et rigtigt møde, betyder stedet mere, end man tror. Et møde på en larmende café, hvor du skal råbe over espressomaskinen, giver sjældent en god samtale. Et professionelt miljø signalerer, at du tager dig selv og din virksomhed alvorligt.

Overvej, hvad mødet skal bruges til:

• Uformel kaffe med en mentor: En rolig café eller et fællesområde er som regel fint, og det kan være mere afslappet for begge parter.
• Kundemøde eller samarbejdsaftale: Her er et mødelokale bedre, fordi du kan præsentere, tage noter og tale uforstyrret.
• Workshop med medstiftere eller testbrugere: Du har brug for plads, skærm eller tavle og ro.
• Online sparring: Sørg for stabilt internet og en neutral baggrund. Læsesalen er sjældent egnet, hvis I skal tale højt.

Husk også adressen. Hvis du sender tilbud eller fakturaer, og din hjemmeside viser en privatadresse, kan en professionel firmaadresse give et mere troværdigt udtryk over for kunder. Det er en praktisk detalje, som mange glemmer, indtil den første kunde spørger efter den.

Find tid til netværk, når studieskemaet er fyldt

Netværk fungerer bedst som en vane, ikke som et projekt, der skal “findes tid til”. Her er en model, der passer ind i en travl studiehverdag:

1. Én fast netværkstid om ugen: Fx en time på samme ugedag, hvor du skriver beskeder, følger op og booker kaffe.
2. Ét event om måneden: Vælg det, der bedst matcher dit nuværende behov, og læg det i kalenderen med det samme.
3. Brug huller i skemaet: En time mellem forelæsninger rækker til en 15-minutters samtale eller en række opfølgende beskeder.
4. Kombinér arbejde og netværk: Når du arbejder i et miljø med andre iværksættere, bliver netværk en del af hverdagen i stedet for en ekstra opgave.

Husk at det ikke må gå ud over studiet. Har du brug for hjælp til at få det hele til at hænge sammen, kan du læse Sådan driver du en bivirksomhed uden at det går ud over studiet. Her får du flere konkrete råd til at prioritere og undgå, at projektet æder dit pensum.

Pas på dit netværk: Giv, følg op og hold det levende

Et netværk er ikke noget, du bygger én gang. Det er relationer, der skal plejes. Her er nogle enkle vaner:

• Giv først: Del en artikel, lav en introduktion eller tilbyd at teste en andens produkt. Små tjenester skaber stærke relationer.
• Følg op inden for få dage: Skriv en kort tak og nævn, hvad du tager med dig videre.
• Giv status: Fortæl dem, der har hjulpet dig, hvordan det gik. Det viser, at deres tid blev brugt godt, og gør det nemt at spørge igen.
• Hold overblik: Et simpelt regneark eller notat med navn, hvor I mødtes, hvad I talte om og hvornår I sidst var i kontakt, er rigeligt.
• Sig nej til det, der ikke giver mening: Ikke alle events og kontakter er relevante. Det er bedre at have fem stærke relationer end femti overfladiske.

Typiske fejl, du kan undgå

• At vente, til idéen er “færdig”: De fleste får bedre idéer af at tale med andre tidligt.
• At kun netværke med andre studerende: De er gode til sparring, men du har også brug for folk, der har erfaring og andre perspektiver.
• At pitche i stedet for at lytte: Spørg ind til den andens erfaring, og lad samtalen udvikle sig naturligt.
• At glemme opfølgningen: Uden den forsvinder selv en god samtale.
• At sige ja til alt: Et fuldt kalenderark med events gør dig træt uden at bringe projektet videre.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan begynder jeg at netværke, hvis jeg ikke kender nogen i iværksættermiljøet?

Start tæt på dig selv: undervisere, alumner fra din uddannelse og studenterorganisationer. Skriv derefter til en håndfuld personer på LinkedIn med en konkret og kort besked, og mød op til ét event, der passer til dit felt. Du behøver ikke kende nogen på forhånd; de fleste kontakter opstår, fordi nogen tør stille det første spørgsmål.

Er et kontorfællesskab nødvendigt som studerende iværksætter?

Nej, men det kan gøre det lettere at møde andre i samme situation og få en mere professionel ramme om dit arbejde. Det vigtigste er, at du har et miljø med andre iværksættere. Vælg en løsning uden lange bindinger, så den passer til både din økonomi og dit skema, og afklar på forhånd, hvilke faciliteter der er åbne.

Hvor meget tid skal jeg bruge på netværk?

Der er ikke et rigtigt tal, men en fast rytme virker bedre end sporadiske kraftanstrengelser. En time om ugen til beskeder og opfølgning samt ét event om måneden er et realistisk udgangspunkt for mange studerende. Justér, hvis eksamensperioden fylder meget.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får svar på mine henvendelser?

Det er helt normalt. Send en kort og venlig påmindelse efter en uges tid, og skriv derefter til nogle andre. Overvej også, om din besked var kort og konkret nok, og om du bad om noget, der var nemt at sige ja til. Små, specifikke forespørgsler får oftere svar end vage ønsker om “et godt råd”.