Studiegear

Aktiv genkaldelse: test dig selv uden bogen

Aktiv genkaldelse betyder, at du henter stoffet frem fra hukommelsen uden at kigge i bogen eller noterne, fx ved at svare på spørgsmål eller skrive ned, hvad du kan huske om et emne. Først bagefter tjekker du, hvad der manglede eller var forkert. Metoden passer til dig, der skal kunne forklare og bruge pensum til eksamen, og som oplever, at genlæsning føles trygt, men ikke afslører, hvad du faktisk kan.

Sådan tester du dig selv uden at kigge i bogen

Metoden består af få trin, som du kan gentage for hvert afsnit eller emne:

  1. Læs et afsnit færdigt, og find de vigtigste pointer. SDU anbefaler netop at læse et helt afsnit, før man tager notater.
  2. Luk bogen og noterne. Skriv på et blankt ark, eller sig højt, hvad afsnittet handlede om, og hvilke begreber der hører til.
  3. Slå efter og sammenlign. Marker det, du glemte, og det, du huskede forkert.
  4. Lav et nyt spørgsmål til hvert hul, og prøv at besvare det igen senere.

Det er trin 2 og 4, der adskiller metoden fra at læse teksten én gang til. Det skal være lidt besværligt, ellers tester du ikke dig selv.

Spørgsmål, der er værd at stille sig

Gode selvtest svarer til det, eksamen kan komme til at spørge om. Eksempler:

SDU beskriver, at spørgsmål til teksten giver hjernen noget at lede efter, og foreslår, at studiegruppen laver 10 spørgsmål til dagens pensum og skiftes til at svare på dem næste gang. Det kan du også gøre alene, hvis du skriver spørgsmålene, mens du læser, og besvarer dem dagen efter.

Dine noter kan understøtte det. SDU skriver, at noter dels skal være et opslagsværk til eksamenslæsningen, og at de bør være korte og præcise. Korte noter er lette at dække med hånden og teste sig selv på. Vil du have en fast notatform at teste ud fra, kan Cornell-noter give plads til spørgsmål i margenen.

Sådan bruger du metoden i eksamensforberedelsen

Begynd med en oversigt over pensum. EVA nævner, at en læseguide hjælper med at prioritere, når pensum er stort, fx ved at angive, hvad der læses først og sidst. Du kan lave en tilsvarende liste over emner og teste dig selv emne for emne.

Sortér derefter hvert emne i tre bunker: sidder, vakler og mangler. Brug mest tid på de to sidste, men vend tilbage til det, der sidder, så det ikke glider ud igen. IDA skriver, at det er bedre at læse drypvis helt ned til 5 minutter ad gangen end at have store læsedage. Siden siger det om læsning, men du kan bruge samme tankegang på selvtest: hellere flere korte runder end én lang.

Et tænkt eksempel, vi selv har lavet: Dit fag har fem temaer. Du lukker bogen og skriver temaernes navne på et ark. Under hvert skriver du hovedpointen og de begreber, du kan huske. Tre temaer fylder arket, ét er halvtomt, og ét er blankt. Det blanke tema får næste session, og du læser det først, når du har forsøgt at skrive noget.

Metode Hvad du gør Hvad den afslører
Genlæsning Læser teksten igen Næsten intet om, hvad du kan uden tekst
Aktiv genkaldelse Svarer uden bog eller noter Hvilke emner der sidder, og hvilke der ikke gør
Repetition med mellemrum Planlægger, hvornår du tester igen Hvad du har glemt siden sidst

De to metoder kan kombineres: Aktiv genkaldelse er selve testen, mens repetition med mellemrum bestemmer, hvornår du tager den igen. En beslægtet metode er Feynman-teknikken, hvor du forklarer stoffet enkelt, som om du talte til en begynder.

Det afhænger af faget og eksamensformen

Guiden henviser ikke til forskning i, hvor meget metoden hjælper, og den kan ikke sige, hvor meget tid du skal bruge. Det afhænger af fag, pensum og din startviden. Eksamensformen betyder også noget: I fag med regneopgaver eller programmering består genkaldelsen i at løse opgaver uden facit ved siden af, ikke i at skrive begreber ned. Er du i tvivl om, hvad eksamen kræver, så spørg underviseren eller studievejledningen.

Almindelige fejl er at kigge i bogen, før du har forsøgt at svare, at kun teste det, du i forvejen kan, og at stoppe, når det bliver svært.

Spørgsmål, læsere stiller om aktiv genkaldelse

Skal jeg stadig læse teksten først?

Ja. Metoden tester det, du har læst, og erstatter ikke læsningen. Læs afsnittet færdigt, og test dig selv bagefter.

Hvor lang tid skal en session vare?

Der findes ikke en fast længde. Start kort, fx ét emne ad gangen, og gentag flere gange i stedet for at lave én lang session.

Kan jeg lave det sammen med andre?

Ja. I en studiegruppe kan I skiftes til at stille hinanden spørgsmål og forklare svarene højt. Så opdager I også, hvis I har forstået det samme forskelligt.

Tilbage til alle studiemetoderne