Studiegear

Feynman-teknikken

Feynman-teknikken går ud på at forklare ét begreb i et enkelt sprog, som en nybegynder kunne følge, og bruge de steder, hvor du går i stå, som en liste over det, du endnu ikke har forstået. Den passer til studerende, der kan genkende stoffet, når de læser det, men er usikre på, om de selv kan redegøre for det. Den virker bedst på begreber, årsager og sammenhænge.

Sådan gør du, trin for trin

  1. Vælg ét begreb eller én sammenhæng. Ikke et helt kapitel. Jo mindre enhed, jo lettere er det at se, hvor det knækker.
  2. Forklar det uden at kigge i bogen. Sig det højt eller skriv det i hånden, som om du talte til en, der ikke kender faget.
  3. Markér, hvor du går i stå. Det er de steder, hvor du bruger et fagord, du ikke selv kan forklare, springer et led over eller ender med “det er bare sådan”.
  4. Gå tilbage til teksten og slå hullerne op. Læs først hele afsnittet færdigt. SDU anbefaler det samme, før man tager notater til en tekst: Forstå de vigtige pointer først, og skriv dem derefter ned.
  5. Forklar igen, og forenkl. Gentag, til forklaringen hænger sammen uden at læne sig op ad fagudtryk, du ikke kan stå inde for.

Hvad hullerne fortæller dig

Pointen er ikke selve forklaringen, men hvor den svigter. Typiske tegn er fagord brugt som pynt, manglende eksempler og forklaringer, der kun består af definitionen læst op.

Et tænkt eksempel, vi selv har lavet: Du forklarer begrebet “stikprøve” som “en lille gruppe, der skal ligne den store”. Så spørger du dig selv, hvorfor den skal ligne den store, og kan ikke svare. Hullet er ikke selve ordet, men begrundelsen bag det. Det er den, du skal tilbage og finde i teksten.

Sådan adskiller den sig fra de andre metoder

Feynman-teknikken kræver, at du bygger forklaringen op selv. Aktiv genkaldelse handler mere om at hente det lærte frem fra hukommelsen, og det kan sagtens være løsrevne fakta. Feynman tvinger dig til at binde dem sammen.

Teknikken kan bruges alene, men den kan også flyttes ind i studiegruppen. SDU nævner, at spørgsmål til teksten giver hjernen noget at lede efter, og foreslår, at gruppen laver 10 spørgsmål til dagens pensum og skiftes til at svare. Når du svarer med egne ord, øver du i praksis det samme.

Din bedste, forenklede forklaring kan du gemme som en kort note. UCL peger på, at gode noter noterer centrale begreber, pointer og sammenhænge i stikord, og at kvalitet er vigtigere end kvantitet. Ønsker du en fast struktur til noterne, kan du se Cornell-noter.

Hold det småt, og vær ærlig om grænserne

Teknikken egner sig til korte stunder. IDA skriver om læsning, at det er bedre at fordele den i små bidder helt ned til 5 minutter ad gangen end at have store læsedage. Den tankegang kan du overføre: ét begreb ad gangen frem for hele pensum på én aften. Overførslen er vores egen, ikke noget IDA har skrevet om Feynman-teknikken.

Det afhænger af faget og af dig, hvor langt teknikken rækker:

Spørgsmål om Feynman-teknikken

Skal jeg forklare for en rigtig person?

Nej. Du kan tale højt for dig selv eller skrive forklaringen ned. En lytter kan dog stille de spørgsmål, du selv glemmer, og det kan en studiegruppe give dig.

Hvornår på studiet giver teknikken mest?

Når du har læst et afsnit, og det føles, som om du har forstået det. Så ved du, om du kan forklare det, og du kan nå at rette op, før eksamenslæsningen.

Hvor lang tid skal en forklaring tage?

Der er ingen fast tid. Hold dig til ét begreb pr. runde, og stop, når du har fundet de steder, du skal tilbage og læse om.

Tilbage til alle studiemetoderne