5 tilskud og fradrag studerende ofte overser ud over SU

Annonce – sponsoreret indhold.

Tilskud for studerende handler om mere end SU: fradrag for fagforening og a-kasse, støtte ved sygdom eller funktionsnedsættelse, fradrag for udgifter ved freelancearbejde og rettelser på årsopgørelsen kan alle give penge i hverdagen. Mange studerende kender kun SU og måske boligstøtte, og lader derfor penge ligge, fordi ingen har fortalt dem, at ordningerne findes. Artiklen er bygget som en tjekliste med fem punkter, som du kan gennemgå på en eftermiddag.

Tilskud for studerende: Derfor går pengene så ofte under radaren

Studenterøkonomi bygger typisk på SU, et deltidsjob og lidt hjælp fra familien. Det er en stram kombination, og derfor er det ærgerligt, når penge, man har krav på, aldrig bliver hentet. Der er tre grunde til, at det sker.

For det første er ordningerne spredt ud over mange myndigheder. SU hører under SU-styrelsen, fradrag hører under Skattestyrelsen, og støtte til studerende med funktionsnedsættelse administreres af uddannelsesinstitutionen. Sygedagpenge og lignende hører under kommunen. Ingen af dem har et samlet overblik over dig.

For det andet er din situation ofte blandet. Du er studerende, men også lønmodtager i en café eller butik, måske freelancer med enkelte opgaver ved siden af. Hver rolle åbner for sine egne regler, og de fleste informationsmaterialer taler til én rolle ad gangen.

For det tredje tror mange, at et fradrag eller tilskud kun er relevant, hvis man tjener rigtig mange penge. Det passer ikke altid. Nogle ordninger afhænger slet ikke af indkomsten, og andre kræver bare, at du husker at oplyse noget til de rigtige.

Gæt og halv viden er derfor den dyreste strategi. I stedet for at lede i hver enkelt lov kan du lave en gratis tilskudsberegning, hvor du i en række korte trin vælger de forhold, der gælder for dig. Du kan fx vælge både “Studerende”, “Lønmodtager” og “Freelancer / honorarmodtager (B-indkomst)” på én gang, så svarene afspejler en realistisk studenterhverdag. Du kan også vælge skatteår, så du får et fingerpeg om tidligere år, hvor du måske gik glip af noget. Brug resultatet som en pejling, og tjek derefter detaljerne hos den relevante myndighed. Det er hurtigere end at starte med en tom Google-søgning.

Resten af artiklen går gennem de fem punkter ét ad gangen. Boligstøtte og kørselsfradrag er med vilje ikke med, fordi de allerede er beskrevet andre steder.

Punkt 1: Fradrag for fagforening og a-kasse

Det første punkt er det, flest studerende overser. Kontingent til fagforening og a-kasse kan som udgangspunkt trækkes fra i skat som et ligningsmæssigt fradrag. Det gælder også, når du er studerende, så længe du faktisk betaler kontingentet.

Hvorfor studerende ofte er medlem uden at vide, hvad det giver

Mange melder sig ind i en fagforening eller a-kasse, fordi studiet, et studiejob eller en studiegruppe anbefaler det. Studentermedlemskaber er ofte billigere end almindeligt medlemskab, og nogle er helt gratis. Er dit medlemskab gratis, er der naturligvis intet at trække fra. Betaler du derimod et kontingent, er det værd at tjekke, om det er registreret korrekt.

Mange fagforeninger og a-kasser indberetter kontingentet til Skattestyrelsen, så beløbet står på din forskudsopgørelse eller årsopgørelse. Det sker dog ikke altid, og det er dit ansvar at kontrollere oplysningerne. Log ind på skat.dk og se, hvad der er indberettet. Hvis noget mangler, kan du rette det og lægge dokumentation fra din fagforening eller a-kasse i hånden.

Hvad fradraget faktisk er værd

Et fradrag er ikke det samme som at få pengene tilbage. Fradraget nedsætter den indkomst, du betaler skat af, så værdien er den skat, du sparer. Er din skattepligtige indkomst lav, fordi du læser og kun arbejder lidt ved siden af, er værdien mindre, end hvis du var fuldtidsansat. Der gælder også et loft over, hvor stort et beløb du kan trække fra, og reglerne justeres over tid. Slå derfor de aktuelle regler op hos Skattestyrelsen og stol ikke på en tommelfingerregel fra en medstuderende.

A-kasse som studerende: tænk på tiden efter studiet

A-kasse-medlemskab er ikke kun et skattespørgsmål. Som færdiguddannet har du typisk brug for at opfylde bestemte krav for at kunne få dagpenge, og reglerne for dimittender har tidsfrister og medlemskravs-detaljer. Spørg din a-kasse konkret, hvornår du skal være meldt ind, og hvad der kræves, før du står uden job efter eksamen. Det er en af de få situationer, hvor et sent tjek kan koste dig mange penge.

Tjek selv:

• ☐ Betaler jeg kontingent til fagforening eller a-kasse, og står beløbet på min forskudsopgørelse?
• ☐ Har jeg dokumentation for kontingentet, hvis oplysningen mangler?
• ☐ Ved jeg, hvilke krav min a-kasse stiller til mig som kommende dimittend?

Punkt 2 og 3: Støtte ved sygdom og nedsat funktionsevne

Studerende med sygdom eller funktionsnedsættelse er den gruppe, der oftest går glip af støtte. Mange tror, at de skal klare det alene, eller at ordningerne kun er for dem med et “synligt” handicap. Det er ikke tilfældet. Støtte kan også være relevant ved ordblindhed, ADHD, autisme, angst, depression, kroniske sygdomme, smerter eller længerevarende skader.

Punkt 2: Specialpædagogisk støtte (SPS)

SPS er en ordning, der skal sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Støtten søges og administreres typisk gennem din uddannelsesinstitution, ofte via en SPS-vejleder eller studievejledningen. Den kan tage mange former, fx:

• hjælpemidler og særlig it-støtte, fx til ordblinde
• støtte til undervisning, læsning og skriftligt arbejde
• mentorstøtte eller andre former for personlig støtte
• tilpasning af eksamensforhold

Støtten gives ud fra dit konkrete behov og dokumentationen for dit forhold. Det er derfor ikke nok at sige “jeg har det svært”. Du skal normalt kunne dokumentere sagen, fx med en lægeerklæring eller en ordblindetest. Typiske fejl er at vente, til man er langt bagud i studiet, eller at antage at institutionen selv opdager behovet. Kontakt SPS-vejlederen tidligt, helst allerede ved studiestart eller så snart du får en diagnose.

Punkt 3: Når sygdom rammer økonomien

Sygdom påvirker både studiet og økonomien. Tre ting er værd at undersøge:

• Ekstra SU-klip: Ved sygdom, barsel eller funktionsnedsættelse kan du i nogle tilfælde søge om ekstra klip. Det kan gøre en stor forskel, hvis forløbet ellers ville bringe dig i klemme i forhold til SU-perioden. Du skal normalt kunne dokumentere årsagen. Spørg din uddannelsesinstitution og SU-styrelsen om præcise krav, og læs vilkårene på su.dk.
• Forhøjet SU eller særlige tillæg: For studerende med varig nedsat funktionsevne kan der i nogle tilfælde være mulighed for tillæg eller særlige vilkår. Det afgøres individuelt, så spørg SU-styrelsen, før du antager, at svaret er nej.
• Sygedagpenge via dit studiejob: Har du et lønnet job ved siden af studiet, kan du under visse betingelser være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hvis du bliver syg. Der er krav til, hvor meget du har arbejdet, og reglerne er forskellige for lønmodtagere og selvstændige. Kontakt kommunens jobcenter, hvis du har været sygemeldt over længere tid, og bed om en vurdering.

Udgifter til medicin og behandling er også en post, der fylder i en studenterøkonomi. Tilskud til medicin afhænger af dit forbrug og din ordination. Spørg lægen og apoteket, om der findes et billigere præparat, og om du har ret til tilskud. Til psykologhjælp eller tandbehandling findes der for nogle aldersgrupper og diagnoser også offentlige tilskud, og reglerne ændrer sig. Slå derfor altid op på sundhed.dk eller spørg din læge, i stedet for at tro på noget, du har hørt på gangen.

Tjek selv:

• ☐ Har jeg en diagnose eller et vedvarende helbredsproblem, der påvirker mit studie?
• ☐ Har jeg talt med SPS-vejlederen på min uddannelsesinstitution?
• ☐ Har jeg spurgt SU-styrelsen om ekstra klip eller særlige vilkår?
• ☐ Har jeg et studiejob, der kan give ret til sygedagpenge ved længere sygdom?
• ☐ Har jeg spurgt lægen om tilskud til medicin eller behandling?

Punkt 4: Studiejob og freelance — fradrag og faldgruber

Studiejob er ofte almindelig lønindkomst (A-indkomst), hvor arbejdsgiveren trækker skat. Freelanceopgaver og honorarer er derimod typisk B-indkomst, hvor der ikke automatisk er trukket skat. Det skaber både muligheder og risici.

Fradrag for udgifter ved freelance og B-indkomst

Har du indtægter som freelancer eller honorarmodtager, kan du som hovedregel trække de udgifter fra, der er nødvendige for at opnå indtægten. Typiske poster kan være:

• udstyr og software, der bruges til opgaverne
• en rimelig andel af telefon og internet, hvis de bruges erhvervsmæssigt
• faglitteratur og kurser, der direkte relaterer sig til arbejdet
• gebyrer til regnskabs- eller faktureringsprogrammer

Den vigtigste regel er, at udgiften skal kunne dokumenteres, og at den skal have en klar sammenhæng med indtægten. Gem kvitteringer, faktura og en kort note om, hvad udgiften blev brugt til. Privat forbrug kan ikke trækkes fra, selv om du bruger din bærbare computer til både studie og freelance. Her skal du kunne begrunde en fordeling. Skattestyrelsen er den rette kilde til de præcise krav, og en revisor eller rådgiver kan hjælpe, hvis din virksomhed vokser.

Bliver freelancearbejdet til mere end lejlighedsvise opgaver, skal du også overveje, om du skal registrere en virksomhed og eventuelt momsregistrere dig. Det er en større beslutning, og den kræver både overblik og planlægning. Hvis du overvejer at gøre det til en fast sideindkomst, kan du læse mere i Sådan driver du en bivirksomhed uden at det går ud over studiet.

Forskudsopgørelsen: hvor studerende oftest taber penge

Forskudsopgørelsen er dit skøn over årets indkomst og fradrag. Hvis den er forkert, betaler du enten for meget skat undervejs eller får en restskat. Typiske fejl:

• B-indkomst er ikke oplyst. Så er der ikke betalt skat undervejs, og regningen kommer, når årsopgørelsen lander.
• Personfradraget er fordelt skævt. Har du både SU og job, skal skattekortene passe sammen, så du ikke betaler for meget eller for lidt.
• Fradrag mangler. Fagforening, renter og eventuelle erhvervsudgifter skal med, ellers får du dem først bagefter, hvis du husker det.

Husk også at SU har et fribeløb. Din indkomst ved siden af studiet kan påvirke, hvor meget SU du må beholde. Hvordan indkomst fra freelance regnes med, afhænger af reglerne, så tjek dem hos SU-styrelsen, før du siger ja til en større opgave. Et fradrag i skat er ikke nødvendigvis det samme som et fradrag i SU-sammenhæng.

Tjek selv:

• ☐ Har jeg oplyst forventet B-indkomst på forskudsopgørelsen?
• ☐ Gemmer jeg bilag og kvitteringer for erhvervsmæssige udgifter?
• ☐ Ved jeg, hvordan min indkomst påvirker SU-fribeløbet?
• ☐ Har jeg tjekket, om mine skattekort er fordelt fornuftigt mellem SU og job?

Punkt 5: Renter og øvrige fradrag på årsopgørelsen

Det femte punkt er en gennemgang af årsopgørelsen. De fleste godkender den uden at kigge på den, men den er stedet, hvor mange mindre fradrag enten bliver fanget eller overset.

Renter på studielån og anden gæld

Har du SU-lån eller anden gæld, kan de renter, du betaler, normalt trækkes fra i skat. Oplysningerne indberettes ofte automatisk til Skattestyrelsen, men det er værd at sikre, at de står korrekt. Har du forbrugslån eller kreditkortgæld, er rentefradraget ikke en grund til at holde fast i gælden. Det er en lille rabat på en dyr udgift, og det er bedre at betale gælden af.

Gaver til velgørenhed

Giver du bidrag til almennyttige foreninger, kan der under visse betingelser være fradrag. Foreningen skal være godkendt til formålet, og din indberetning skal være korrekt. Det er ikke relevant for alle, men hvis du giver regelmæssigt, er det værd at tjekke.

Uddannelsesudgifter ved siden af jobbet

Betaler du selv for jobrelateret efteruddannelse, kan der i visse tilfælde være fradrag. Reglerne gælder normalt ikke selve din hovedstudieuddannelse, men kurser, der relaterer sig direkte til dit job. Spørg Skattestyrelsen, hvis du er i tvivl.

Ret tilbage i tiden

Opdager du, at du har glemt et fradrag, kan du som udgangspunkt rette tidligere år inden for de frister, der gælder. Skattestyrelsen oplyser om fristerne på skat.dk. Det gør det relevant at gennemgå ikke bare det seneste år, men også de foregående.

Tjek selv:

• ☐ Står mine renter på studielån og anden gæld korrekt på årsopgørelsen?
• ☐ Har jeg givet bidrag til godkendte foreninger, som kan give fradrag?
• ☐ Har jeg betalt for jobrelateret efteruddannelse?
• ☐ Har jeg gennemgået tidligere års opgørelser for manglende fradrag?

Sådan finder du ud af, hvad du præcis kan søge

Du kan nemt tabe overblikket med så mange ordninger fra så mange steder. En fornuftig fremgangsmåde består af fire skridt.

1. Kortlæg din situation. Skriv ned, hvilke roller du har: studerende, lønmodtager, freelancer, forælder, sygemeldt eller noget helt femte. Mange ordninger gælder kun i bestemte kombinationer.
2. Saml dokumenter. Hav din seneste årsopgørelse, forskudsopgørelse, kontingentbevis, lægeerklæringer og kvitteringer klar. Det gør resten af processen meget hurtigere.
3. Brug et værktøj til at afgrænse. Et quizbaseret værktøj spørger ind til din situation og peger på de ordninger, der kan være relevante, så du ikke selv skal vurdere, hvad der passer til dig. Det erstatter ikke en officiel afgørelse, men gør dig i stand til at stille de rigtige spørgsmål.
4. Verificér hos kilden. Før du handler, skal du kontrollere reglerne hos den ansvarlige myndighed: Skattestyrelsen for fradrag, SU-styrelsen for SU og klip, din uddannelsesinstitution for SPS og kommunen for sygedagpenge. Borger.dk samler mange af informationerne på ét sted. Hvis dit tilfælde er komplekst, så bed om rådgivning fra studievejledningen, en fagforening eller en revisor.

Du behøver ikke gøre alt på én dag. Start med de punkter, hvor din situation passer bedst, og tag resten, når du har ro til det.

Samlet tjekliste: de fem punkter på ét sted

Print listen, gem den i dine noter, eller brug den som tjekpunkter hvert forår, når årsopgørelsen er klar.

• ☐ Punkt 1 – Fagforening og a-kasse: Kontingent og dokumentation er tjekket, og jeg kender a-kassens krav til dimittender.
• ☐ Punkt 2 – SPS: Jeg har talt med SPS-vejlederen, hvis jeg har en funktionsnedsættelse eller diagnose.
• ☐ Punkt 3 – Sygdom: Jeg har undersøgt ekstra SU-klip, sygedagpenge og tilskud til medicin eller behandling.
• ☐ Punkt 4 – Studiejob og freelance: Min forskudsopgørelse er korrekt, bilag er gemt, og jeg kender SU-fribeløbet.
• ☐ Punkt 5 – Renter og øvrige fradrag: Årsopgørelsen er gennemgået, og jeg har overvejet tidligere år.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke tilskud for studerende findes der ud over SU?

Det afhænger af din situation. Typiske muligheder er fradrag for fagforenings- og a-kassekontingent, specialpædagogisk støtte (SPS) ved funktionsnedsættelse, ekstra SU-klip ved sygdom, fradrag for udgifter ved freelancearbejde og fradrag for renter på gæld. Hvilke ordninger der gælder for dig, afgøres af dine konkrete forhold.

Kan jeg få fradrag for fagforening og a-kasse, selv om jeg kun har SU og et lille studiejob?

Ja, som udgangspunkt kan betalt kontingent trækkes fra, uanset om du er studerende. Værdien afhænger af din skat, og der gælder et loft. Tjek, at beløbet er indberettet på din forskudsopgørelse eller årsopgørelse hos Skattestyrelsen.

Hvem kan få SPS, og hvor søger jeg?

SPS er til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen. Du søger gennem din uddannelsesinstitution, typisk via en SPS-vejleder eller studievejledningen. Du skal normalt kunne dokumentere dit behov, fx med en lægeerklæring eller test.

Skal jeg betale skat af freelanceindtægter som studerende?

Ja, freelanceindtægter er skattepligtige og regnes typisk som B-indkomst, hvor der ikke automatisk er trukket skat. Oplys den forventede indkomst på din forskudsopgørelse, så du undgår en stor restskat. Du kan trække dokumenterede erhvervsudgifter fra. Indkomsten kan også påvirke din SU, så tjek reglerne hos SU-styrelsen.

Hvordan finder jeg hurtigt ud af, hvad jeg har ret til?

Kortlæg din situation, saml dokumenterne og brug et quizbaseret værktøj til at afgrænse, hvilke ordninger der kan være relevante. Bekræft derefter detaljerne hos den ansvarlige myndighed. Er din situation kompliceret, så kontakt studievejledningen, din fagforening eller en revisor.