Annonce – sponsoreret indhold.
Når du er ny på arbejdspladsen, falder du hurtigst til ved at tage små, hyppige initiativer fra første dag. Sig hej til dem, du møder, stil nysgerrige spørgsmål, sæt dig til fælles frokost og sig ja til de uformelle ting. Du behøver ikke være den mest udadvendte på holdet. Det vigtigste er, at kollegaerne kan se, at du gerne vil være en del af fællesskabet. Her er en tjekliste, du kan bruge fra første uge.
Hvorfor kollegaerne er en del af jobbet, når du er ny på arbejdspladsen
Faglig dygtighed får dig gennem opgaverne, men det er trygheden, der får dig til at tørre at spørge om hjælp, indrømme en fejl eller foreslå en ny idé. Den tryghed opstår sjældent af sig selv i et møde eller et regneark. Den opstår, når man har lært hinanden at kende som mennesker.
Derfor arrangerer mange arbejdspladser helt bevidst teambuilding for kollegaer. Formålet er at bryde isen og skabe tryghed mellem nye og gamle ansatte, så titler og anciennitet fylder mindre. Når man deltager i en fælles aktivitet, ser man hinanden i en anden rolle end til hverdag. Latter virker særligt godt, fordi alle står lige. Det kræver ingen faglig erfaring at grine med, og en ny medarbejder kan være lige så med i et grineflip som en, der har været der i ti år.
Du skal dog ikke vente på, at arbejdspladsen arrangerer noget. Det meste af relationsarbejdet sker i hverdagen, og det kan du selv påvirke.
Tjekliste: fem ting du kan gøre i dine første uger
- Tag initiativ i de første dage. Præsenter dig selv for alle, du møder, også dem uden for dit eget team. Skriv navn og rolle ned efter hver samtale, så du kan bruge navnet næste gang. Det virker mere troværdigt end at spørge igen efter tre uger. Foreslå en kop kaffe med din nærmeste kollega i uge ét, og bed din leder om en kort liste over, hvem du bør kende og hvorfor.
- Vær til stede i de uformelle pauser. Frokoststuen, kaffemaskinen og køkkenet er der, hvor kollegaer lærer hinanden at kende. Spis frokost sammen med de andre i stedet for ved skrivebordet med telefonen i hånden. De første par gange kan du blot lytte med. Når du selv siger noget, så spørg til weekenden, pendlingen eller en kollegas ferieplaner frem for til arbejdet.
- Sig ja til fælles oplevelser. Fredagsbar, fødselsdagskage, julefrokost og fælles ture er guld for en nyansat. Du behøver ikke blive til sidst, men vis dig. Du behøver heller ikke fortælle gode jokes. Det er nok at grine med og vise, at du har det rart i selskabet. Grin med andre, aldrig af dem, før du kender humoren på stedet.
- Bed om hjælp og vis nysgerrighed. De fleste kan lide at hjælpe, og et spørgsmål som “Hvordan plejer I at gøre?” åbner for en samtale og viser respekt for den måde, teamet arbejder på. Husk at sige tak, og vend tilbage med, hvordan det gik. Bagefter kan du give noget igen, for eksempel en genvej du selv har fundet.
- Foreslå selv noget småt, hvis der ikke er tradition for det. Se næste afsnit for konkrete idéer.
Sådan foreslår du en aktivitet, når arbejdspladsen ikke plejer
Som ny kan det føles forkert at komme med forslag til kulturen. Det er det sjældent, hvis du starter småt og stiller det op som et lille forsøg. Mange kollegaer har savnet noget fælles, men ingen har taget teten.
Start med noget, der kræver lidt
Gode første forslag er en fælles frokost en bestemt dag, en gåtur efter frokost, en kagedag eller en kort quiz til et teammøde. De koster næsten ingenting, tager under en time og forpligter ingen til at blive efter arbejdstid.
Tal med den rette først
Nævn idéen for en kollega, du allerede har et godt forhold til, og spørg, om den passer ind. Hvis aktiviteten bruger arbejdstid eller penge, skal din leder med, så det ikke kommer bag på nogen. Formulér det som “Skal vi prøve at …?” frem for “Vi burde …”.
Tænk alle med
En aktivitet, der kun fungerer for dem uden børn eller dem, der drikker alkohol, ekskluderer nogle. Vælg tidspunkter inden for arbejdstiden, og lav gerne alternativer. Hvis teamet har lyst til mere end en kageaften, kan lederen overveje en kort workshop med en ekstern, for eksempel et forløb med latter som omdrejningspunkt. Her er du som ny hverken afsender eller ansvarlig, men blot den, der kom med idéen.
Når du er studerende i et studiejob
Som studerende har du ofte få vagter, skiftende tider eller aftenarbejde. Det kan gøre det svært at lære alle at kende. Her er de mest brugbare greb:
- Gør de overlap, du har, til noget særligt. Mød op i god tid til vagten og tag en uformel snak, før arbejdet går i gang.
- Deltag i det fælles digitale rum. Hvis arbejdspladsen bruger en fælles chat, så svar på opslag, og lav gerne et par selv. Det gør dig synlig også uden for dine vagter.
- Vær ærlig om dit skema. Fortæl, hvornår du har eksamener, og hvornår du kan tage ekstra vagter. Så forstår kollegaerne, hvorfor du ikke altid kan komme til fredagsbaren.
- Brug hjemmearbejdsdage bevidst. Hvis dit job er helt eller delvist hjemmefra, så book en kort virtuel kaffe med en kollega eller mød op på de dage, hvor holdet er på kontoret.
Studiejobbet er også en god træning. Du lærer at navigere i nye sociale omgivelser, og det får du glæde af i dit første fuldtidsjob.
Typiske fejl, du kan undgå
Den mest almindelige fejl er at tro, at det kun handler om at arbejde hårdt. Hvis du sidder med hovedet nede de første uger, ser kollegaerne det ofte som distance og ikke som flid. Den næste er at forcere det: at fortælle for mange historier, spille sjov eller prøve at blive alles ven på én uge. Det virker anstrengt og kan få dig til at virke utroværdig. Hold dig fra at kritisere “hvordan I plejer at gøre”, før du har forstået, hvorfor tingene gøres sådan. Undgå også at deltage i sladder om kollegaer, selv om det kan virke som en genvej ind i gruppen. Endelig skal du ikke tolke et par afslag som afvisning. Folk har travlt, og relationer tager tid. Bliv ved med at være venlig, nysgerrig og til stede, så falder resten som regel på plads.
