Et SU-lån koster rente fra den dag, pengene bliver udbetalt. Ifølge su.dk er renten 4 procent om året, mens du læser, og der løber også rente af de renter, der løbende lægges til. Lånet giver mening, når det dækker udgifter, du ikke kan undvære, og du kun låner det, du reelt mangler. Det giver sjældent mening som buffer til forbrug, du ville kunne klare dig uden. Du vælger selv, hvor meget og hvilke måneder du vil låne, så lånet er ikke en pakke, du tager hel eller slet ikke.
SU-lån og rente: sådan løber renten før og efter studiet
Der er to faser, og de opfører sig forskelligt.
- Mens du læser: Renten er 4 procent om året. Gælden vokser, mens du studerer, fordi renterne lægges oveni, og du bagefter betaler rente af dem også.
- Efter uddannelsen: Ifølge borger.dk skifter renten til variabel i resten af tilbagebetalingsperioden. Den består af diskontoen plus et procenttillæg. Pr. 1. oktober 2026 oplyser borger.dk en diskonto på 2,10 procent og et tillæg på 1 procent, altså en rente på 3,10 procent.
Ordet variabel betyder, at renten kan ændre sig, fordi diskontoen ændrer sig. Tallet ovenfor er derfor et øjebliksbillede og ikke noget, du kan regne med for hele tilbagebetalingen. Tjek altid den aktuelle sats på su.dk eller borger.dk, før du regner på din egen situation.
Et tænkt eksempel: hvad rente betyder i kroner
Regnestykket her er vores eget og bruger fiktive beløb. Det viser kun, hvordan renten virker, og er ikke et billede af, hvad du selv kommer til at skylde.
Forestil dig en studerende, som låner 2.000 kr. om måneden i 12 måneder, i alt 24.000 kr. Hvis hele beløbet havde stået fra begyndelsen, ville 4 procent give 960 kr. i rente på et år. Men beløbet bygges op måned for måned, så den reelle rente første år er noget lavere. Til gengæld lægges renten oveni gælden, så den også forrentes de følgende år.
Nu kigger den studerende på sine udgifter og opdager, at 500 kr. af de 2.000 kr. om måneden gik til udgifter, der ikke var nødvendige. Hvis de 500 kr. ikke var lånt, ville gælden efter 12 måneder være 6.000 kr. mindre. Efter uddannelsen ville der også være mindre at forrente og betale tilbage.
Pointen er ikke de konkrete tal, men at hver krone, du undlader at låne, sparer dig for både hovedstolen og renten på den.
Nødvendige udgifter eller forbrug: sådan skelner du
På su.dk fremgår det, at du selv vælger, hvilke måneder du vil låne, og hvor meget du vil have udbetalt, op til en maksimumgrænse. Du kan altså nøjes med at låne det, du reelt har brug for, og dermed holde gælden nede. Det gør det muligt at skelne mellem to slags behov:
| Udgift | Kan lån give mening? | Tjek først |
|---|---|---|
| Husleje og faste boligudgifter | Ja, hvis SU og indtægt ikke rækker | Boligstøtte og udgiftens størrelse |
| Mad og transport til studiet | Ja, i perioder med knaphed | Madplan og transportvalg |
| Bøger og nødvendigt studieudstyr | Ofte, hvis det ikke kan vente | Brugt udstyr, bibliotek, deling |
| Uventet regning, fx ødelagt computer | Måske, som kort overbrygning | Forsikring og opsparing |
| Frivilligt forbrug uden betydning for studiet | Sjældent | Om det kan vente eller undværes |
Tabellen er en tommelfingerregel, ikke en regel. Hvad der er nødvendigt, afhænger af din bolig, dit studie og dine indtægter.
Sådan vurderer du, om og hvor meget du skal låne
- Find ud af, hvad du får udbetalt efter skat. Det gennemgår vi i SU efter skat: sådan regner du, hvad du faktisk får udbetalt.
- Læg et månedsbudget med dine egne tal. Se Studerendes budget: sådan lægger du et realistisk månedsbudget.
- Undersøg, om boligstøtte kan lette din husleje. Hovedtrækkene står i Hvordan beregnes boligstøtte som studerende?
- Se på hullet mellem indtægter og nødvendige udgifter. Det er det beløb, et lån eventuelt skal dække, og ikke mere.
- Vælg de måneder, hvor behovet faktisk er der, og tjek de aktuelle satser og regler på su.dk, før du ansøger.
Du kan også overveje, om et studiejob i en periode kan erstatte en del af lånet. Det skal så passe med læsetid og eksamensperioder. Mere om emnet finder du under Studieøkonomi.
Det her kan guiden ikke afgøre for dig
Guiden forklarer principperne, men den kan ikke fortælle, hvad lånet kommer til at koste dig. Det afhænger af, hvor meget du låner, hvor længe du studerer, og hvordan renten udvikler sig efter uddannelsen. Vi gengiver ikke satser ud over dem, kilderne oplyser, og de kan ændre sig.
- Aktuelle renter, maksimumgrænser og regler for ansøgning og tilbagebetaling skal du hente på su.dk og borger.dk.
- Har du spørgsmål til din egen sag, kan du kontakte SU-styrelsen via su.dk.
- Kommer du i klemme økonomisk, eller er du i tvivl om, hvordan et lån passer til din situation, kan studievejledningen på din uddannelse være et sted at starte.
Guiden er ikke personlig rådgivning, og den dækker hverken skat, investering eller andre lån end SU-lånet.
Spørgsmål om SU-lån og rente
Hvad er renten på et SU-lån?
Mens du læser, er renten 4 procent om året ifølge su.dk. Efter uddannelsen er den variabel og består af diskontoen plus et procenttillæg. Borger.dk oplyser pr. 1. oktober 2026 en rente på 3,10 procent. Tjek altid den aktuelle sats.
Løber der rente, allerede mens jeg studerer?
Ja. Ifølge su.dk løber der rente fra optagelsen, og du betaler også rente af de renter, der løbende lægges til lånet.
Skal jeg låne det maksimale beløb?
Nej. Du vælger selv, hvilke måneder du vil låne, og hvor meget du vil have udbetalt, op til en maksimumgrænse. Du kan nøjes med at låne det, du reelt har brug for.
Hvor finder jeg de aktuelle satser?
På su.dk og på borger.dk. Her står renterne og reglerne, som de gælder lige nu.